×
×

Motion på arbejdspladsen: Sådan kommer du igang [øvelser på video]

Motion på arbejdspladsen er sundt. Især hvis dit arbejde er meget stillesiddende. 

At sidde foran skærmen eller ved skrivebordet i længere perioder, kan nemlig være meget opslidende – selvom du ikke nødvendigvis bemærker det på samme måde, som hvis du har et mere fysisk krævende arbejde.

Ved at dyrke motion i arbejdstiden kan du:

  • Sænke risikoen for “kontorskader” – såsom ondt i nakke, lænd og ryg
  • Få mere ilt til hjernen – så du er mere effektiv og får færre hovedpiner
  • Reducere symptomer på stress
  • Mere arbejdsglæde

Kort fortalt, er der mange fordele ved at tage bare fem minutter ud af arbejdstiden for at dyrke motion. På trods af det har mange arbejdspladser svært at finde tiden – og de rette øvelser.

Leder du efter en konkret øvelse, du kan udføre på kontoret eller ved skrivebordet?

Så start videoen forneden – og se et lille udpluk af vores bedste øvelser til motion på arbejdspladsen.

Øvelser til motion på arbejdspladsen

Med Pleaz får du adgang til et stort sortiment af øvelser på video, der er specifikt designet til arbejdspladser. De giver dig et kort pusterum – og hjælper med at holde dig i gang. Vi har over 60 videoer med forskellige øvelser, der hjælper dig med at få mere motion på arbejdspladsen.

Hver enkelt øvelse kan udføres på få minutter og kræver intet ekstra udstyr eller forberedelse.

Udover de fysiske øvelser, finder du også guidede øvelser i mindfulness, yoga og teambuilding.

Hvorfor er det vigtigt med motion i arbejdstiden?

Stillesiddende arbejde er ofte skadeligt for ens helbred.

Ved at introducere et fast format med fysisk aktivitet kan I som arbejdsplads forebygge de livsstilssygdomme og skader, der ofte opstår, når medarbejdere sidder meget foran en computer eller ved et skrivebord.

Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2015 havde en ugentlig times fysisk aktivitet og træning en målbar stor effekt på medarbejderne – og arbejdspladsen som helhed.

1. Fysisk aktivitet minimerer sygefravær og skader

Jo sundere medarbejdere, desto lavere sygefravær.

Korttidssygefraværet faldt ifølge undersøgelsen med 56% efter kun et år. Det skyldes, at de ansattes helbred, heriblandt deres kondition og blodtryk, blev betydeligt bedre. 

Færre sygedage er ikke kun til gavn for ledelsen. Det fører også til mindre travlhed, da man ikke bliver nødt til at indhente den tabte tid senere.

Mindre fysiske øvelser i pausen er med til at give medarbejderne en chance for at strække sig – og blive mere opmærksom på deres egen krop og positur. Vi har en tendens til at falde lidt sammen, hvis vi sidder i længere tid. Hvis vi ikke varierer vores arbejdsstilling eller tager pauser med jævne mellemrum, kan det over tid føre til ondt i lænden eller nakkesmerter.

Aktive pauser kan derfor have en vedvarende positiv effekt på medarbejdernes helbred.

2. Motion og trivsel hænger sammen

Motion skaber også trivsel.

Arbejdsglæde og generel trivsel kan også højnes ved motion i arbejdstiden. Dit fysiske velbefindende bidrager nemlig også til din mentale sundhed, da bevægelse og træning kan modvirke symptomer på stress.

Udover selve effekterne ved den fysisk aktivitet, er en indlagt motionspause også med til at vise, at arbejdspladsen er oprigtigt interesseret i de ansattes ve og vel. Over tid kan det give gladere og mere loyale medarbejdere.

3. Motion bidrager til det sociale samvær

Motion kan også gøres til en social aktivitet.

Selv hvis alle eller flere ansatte arbejder hjemmefra, kan fælles motionsøvelser skabe et rum til hygge, fællesskab og socialisering. Nyansatte lærer hurtigere alle at kende. Enkelt hold bliver mere sammentømret. Forskellige afdelinger lærer hinanden bedre at kende.

Ved at sammenkoble sociale aktiviteter og motion, får I både de sundhedsmæssige fordele – og mulighed for at snakke sammen på en måde, jeres travle hverdag måske ikke tillader.

4. Motion på arbejdspladsen er godt for jeres produktivitet

Undersøgelsen fra SDU viste også en målbar forbedring i de ansattes produktivitet.

Over et år steg produktiviteten 10% – sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke dyrkede motion i arbejdstiden.

Den produktivitet hænger til dels sammen med det lavere sygefravær. Men sundere medarbejdere bliver også mere produktive, fordi de får fornyet energi, mere ilt til hjernen og bedre fokus på opgaven foran dem.

5. Indlagte pauser til motion giver mere tid til arbejdet

Det kan være svært at finde tiden til at bevæge sig eller dyrke motion.

Den almene forklaring på, hvorfor mange arbejdspladser – og mennesker – ikke dyrker nok motion er, fordi de har svært ved at finde tiden.

Men sidder I meget stille i jeres arbejde, kan det være til at gøre jer mere trætte, mindre produktive, mere syge – og derfor faktisk koste jer tid. 

Når kroppen ikke bevæger sig, falder gennemstrømningen af blod til muskler og organ. Musklernes evne til at optage og omsætte sukker eller fedt falder også. Fedt og sukker skal lagres et eller andet sted – og det bliver ofte i mavens fedtdepoter eller i årene.

Udover at mangel på motion øger risici for en række sygdomme, heriblandt diabetes og hjertekar-sygdomme, kan det også gøre jer sløve. 

At tage fem-ti minutter ud af hverdagen til en kort fysisk øvelse er derfor en investering. I får mere tid til at lave det egentlige arbejde ved at dyrke motion.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin